Tuborg Havnevej 18, kontorbygning, Hellerup

Arbejdsrefugium med udsigt over Øresund opleves som et transparent og krystallinsk volumen

Kategorier

  • Erhverv
  • Workplace design

Sted

Hellerup, Danmark

År

2001

Status

Afsluttet

Størrelse

13.500 m² (4.100 m² parkering)

Kunde(r)

Carlsberg A/S Ejendomme

Hold

Rambøll Danmark

Atriumbygningen ligger i Hellerup med udsigt over Øresund. Bygningen opleves som et transparent og krystallinsk volumen med glasfacader og udvendig solafskærmning i form af justerbare glaslameller. Husets indre er mere organisk formet med svungne balkoner og træbeklædte kerner.

Atriet er bygningens omdrejningspunkt, og det store glastag forsyner rummet med dagslys og giver sammen med den grundige akustiske bearbejdning og de mange naturmaterialer et behageligt indeklima. Mens stueplanet er indrettet med blandt andet kantine, mødecenter og kaffe-øer, er de åbne kontoretager mere rolige zoner, hvor der er plads til fordybelse og koncentration.

Kontakt:
Steen Enrico Andersen
+ 45 4036 6412
sea@plh.dk

Kontorhuset på Tuborg Havnevej er det første i Danmark designet med fokus på workplace design og indretningens indflydelse på selve forretningen. I huset understøtter de fysiske rammer forretningen – bl.a. ved at forsyne huset med et atrium, der er indrettet så medarbejdernes interaktioner skaber større integration mellem virksomhedens forskellige forretningsområder. Ved at dele det centrale rum op i 20 forskellige aktivitetszoner og forsyne huset med ny trådløs teknologi, er atriet designet til at være bygningens omdrejningspunkt og et læringsmiljø, hvor viden mødes, deles og forgrenes ud blandt de forskellige medarbejdere.

PLH har programmeret, designet og indrettet bygningen i en interaktiv proces med brugergrupper gennem alle faser.