De fredede Kanonbådsskure på Holmen, som oprindeligt blev bygget af Den Kongelige Danske Marine i 1830 til opbevaring af de lange kanonbåde, er omdannet til stemningsfulde rammer for moderne virksomheder. Målet med den renovering, som PLH stod for i 1998-2000, var at bevare den unikke stemning og tilføje en nutidig standard med nøje udvalgte materialer og konstruktioner.
Gulvene skråner ned mod vandet med et fald på i alt 1 meter, og denne teateropbygning er med til at give rummene en speciel atmosfære med udsigt til vandet, lange ovenlys og synlige tømmerkonstruktioner. Projektet blev i 2001 præmieret af Københavns Kommune.
I 2008 stod PLH igen for renovering af skurene som følge af en brand.
Kontakt:
Steen Enrico Andersen
+ 45 4036 6412
sea@plh.dk