I 1985 vandt PLH Arkitekter 1. præmien i en indbudt konkurrence om at designe Københavns Teknikum til Ingeniørhøjskolen i Ballerup – nu DTU Diplom. Huset, som i alt er 45.000 m2, er opført i fire etaper fra 1988 til 1996.
Der går ca. 3000 studerende på 17 forskellige diplomingeniøruddannelser på universitetet. Visionen med designet var at samle alle studerende under et tag og skabe sammenhæng samt samhørighed på tværs af uddannelserne. Resultatet blev en robust og fleksibel bygning, der har kunnet følge med tiden og mængden af studerende. DTU Diplom er designet så fleksibelt og langtidsholdbaret, at universitetet ikke har foretaget nogen større ombygninger i sin levetid.
Ballerup Kommunes Bygningspris
I 1997 modtog universitetet Bygningsprisen fra Ballerup Kommune:
”Ingeniørhøjskolen Købehavns Teknikum præmieres for sin bebyggelsesplan, der på fornem vis udnytter grundens terræn og udsigtspotentiale. Bebyggelsen fremstår harmonisk og varieret, og er formet i en menneskevenlig skala af gedigne konstruktioner og materialer.”
Kontakt:
Søren Mølbak
sm@plh.dk
T: +45 2720 0591