Arkitektur
Disciplin

Arkitektur handler om at skabe de rigtige rammer for de mennesker, som bruger bygningen. Det kræver, at man laver bygninger, der betyder noget, skaber værdi og bidrager til bygherrens mål og visioner. Med andre ord handler arkitektur om at bringe det bedste frem i mennesker.
Kunsten at sætte mennesker først
En bygning er ikke bare en bygning. I hvert fald ikke, hvis arkitekturen løser sin vigtigste opgave, som er at skabe de rigtige rammer for mennesker. Uanset om vi designer hovedsæder, laboratorier eller togstationer, så designer vi for at bringe det bedste frem i mennesker. Når det er sagt, handler arkitektur selvfølgelig også i høj grad om æstetik.
Det er meget vigtigt for os at fokusere på dem, som tilbringer deres tid og liv i bygningerne. Derfor begynder vores designproces altid med menneskene. At sætte mennesker i centrum for vores design kræver, at man forstår dem fuldt og helt. Aktiv lytning og en forståelse for udfordringer, ideer og visioner, er afgørende for at lykkes med et projekt. Ingen er ens, og der findes ikke en ’one size fits all’-løsning.
Vi bygger for fællesskabet og kommende generationer
Vi er formet af den skandinaviske tankegang, som anser det som fundamentalt at være en del af fællesskabet. Det ligger i naturlig forlængelse af den skandinaviske filosofi at bidrage til det samfund og den kultur, som bygningerne er en del af. Arkitektur handler ikke kun om tegninger og regneark. Det handler om at skabe bygninger med sjæl og identitet og sikre, at det er rart at opholde sig der. Vores projekter skal opfylde strategiske mål og skabe positive forandringer. Der er mange veje til at opnå et vellykket resultat. Det er afgørende at udfordre perspektiverne og samtidig vide, hvornår man skal gå på kompromis for at sikre, at bygningen opnår sit fulde potentiale. Hvis arkitekturen skal kunne følge med tiden, skal bygningerne være robuste og fleksible. Det betyder, at de skal kunne udvikle sig for at opfylde fremtidige behov, hvilket kræver en dyb forståelse af sammenhængen og de mennesker, der bruger dem.
Søren Mølbak, Partner & CEO, PLHDer var engang én, der fortalte mig, at PLH's bygninger altid føles rare, varme og imødekommende at opholde sig i. Netop dét er essensen af vores arkitektur. Vi ønsker at designe bygninger, som får folk til at føle noget, uanset om det er at føle sig godt tilpas, glad, inspireret eller noget helt andet. Men hvordan får man folk til at føle noget, når de træder ind i en bygning? Det kræver, at man giver bygningen en identitet. En sjæl.
Udforsk vores projekter
Ørestad, Copenhagen
Dynamisk campus giver rammer til kreativ og fremadskuende læring
DMJX
Udforsk vores andre discipliner