Kultur
At få det bedste frem i mennesker gennem arkitektur og design kræver tryghed, anerkendelse og en følelse af at høre til. Det er en følelse, vi værner om.
Sally Rudgaard Jessen, COO, PLHHos PLH vægter vi personlighed højere end kompetencer, fordi kompetencer kan tilegnes, mens personlighed sætter sit præg på kulturen.
Vi sætter mennesker først
Relationer er kernen i vores kultur. Vores flade struktur inspirerer til et tæt samarbejde med ledelsen og en uformel, tillidsbaseret atmosfære. Det understøttes både internt og eksternt af sociale aktiviteter, studieture og stærke samarbejder. Vi forpligter os til at fastholde denne kultur, i takt med at vi vokser, og sikre, at alle vores ansatte finder deres egen vej inden for vores brede portefølje af projekter og teams. Vi lægger vægt på udvikling og tilbyder flere forskellige muligheder for efteruddannelse samt gode muligheder for specialisering eller variation i arbejdsområde.
Fokus på dig og os
Hos PLH arbejder du "med os", ikke "for os". Du kommer til at arbejde sammen med dygtige og specialiserede kolleger, og du oplever også den venlige kollegiale ånd, som kendetegner PLH. Vi værdsætter PLH's kultur som noget unikt og helt særligt. Vi arbejder ikke kun sammen – vi respekterer og passer på hinanden. Vi mener, at folk skal føle sig frie til at være dem, de er – til at trives, vokse og føle sig trygge. Vi deler vores udfordringer og lærer af hinanden. Vores åbne og positive arbejdskultur har en stor del af æren for, at vi hver dag kan skabe løsninger sammen, der overgår vores kunders forventninger.
Det balancerede arbejdsliv er en vigtig del af vores kultur. Vi ønsker at arbejde med hele individet, der både udnytter mulighederne for at lade sig inspirere og lade op med familie, venner og fritidsaktiviteter. Vi er glade for at kunne tilbyde en bred vifte af sociale og sportslige aktiviteter, der skaber kontakt og relationer hos PLH.










