I konkurrenceprogrammet formulerede Psykiatrisk Center København en række dilemmaer eller benspænd, som samtidig indkredser værdierne i psykiatrien. Hvordan kan arkitekturen understøtte en respektfuld og ligeværdig relation mellem patient og behandler? Hvordan skaber man overskuelige rum for personalet uden at skabe frygt for overvågning hos patienterne? Hvordan kan vi på samme tid invitere til social interaktion og fællesskab, og så skabe mulighed for ro og tilbagetrækning?
Vi har afbalanceret dilemmaerne og med dommerkomiteens ord udviklet en bebyggelse, der har ’stort fokus på overskuelighed og venlighed. Konceptet medfører, at det store bygningsanlæg nedskaleres til tilpasningsdygtige, overskuelige og let opfattelige bygningsenheder, der skaber afvekslende og berigende rumligheder for omgivelserne såvel som i den indre disponering.’
Sengeafsnittene er disponeret så alle patienter har udgang til et ’eget’ gårdhavemiljø, hvor man kan opholde sig uden gerende indbliksgener fra overliggende enheder og et udendørs opholdsrum man frit kan benytte, uden at skulle eskorteres af personalet.
Bebyggelsen underordner sig Bispebjergs helhedsplan med nye landskabsbånd, der siver ned gennem hele bebyggelsen og strukturerer sengeenhederne, der ligger parvist som gårdhavehuse. 1. salen er forskudt, således at stueetagens sengestuer er frie for indblik, har adgang til egne haver og får masser af dagslys.
Forskydningen af 1. salen giver en rumskabende udkragning ud mod hovedankomsten fra Psykiatri torvet og Lille Tuborgvej. ’De hævede etager mod ’Lille Tuborgvej’ giver, sammen med landskabets forskellige uderum, et fint bidrag til Ny Psykiatri Bispebjergs arkitektoniske identitet og karakter. Desuden tilføres både ”Lille Tuborgvej” og Bispebjerg kvaliteter, der ikke findes i dag. Samtidig tilpasses projektet mod omgivelsernes mindre skala mod nordøst’ siger dommerkomiteen.
