Vil du være en del af PLH?

PLH’erne er både arkitekter, workplace designers, interiørdesignere, bygningskonstruktører, visualiseringseksperter, kommunikatører, model-byggere og højt værdsatte praktikanter. Vi er mange nationaliteter under samme tag, og vi kommer alle med forskellige oplevelser og erfaringer, som vi bringer i spil i vores arbejde. Uanset forskelle har vi en ting til fælles: Interessen for vores kunder, design og hinanden.

Når vi designer, er vores fornemmeste opgave at skabe strukturer og rammer, der forbedrer menneskers livskvalitet. Med innovativt design baseret på analyser af vores kunders behov og udfordringer, skaber vi løsninger, der er med til at forme fremtiden. Spektret af projekter spænder vidt - fra kulturbyggerier til boliger, infrastrukturopgaver, transformeringer og kontorbyggeri – både i Danmark og udlandet. PLH er en ambitiøs virksomhed. Du vil komme til at prøve kræfter med flere arkitektoniske discipliner og få rig mulighed for faglig karriereudvikling i samarbejde med højt specialiserede kolleger.

Projekteringsarkitekter og konstruktører

Læs mere om stilling

Vi oplever en stor tilgang af opgaver og har brug for flere dygtige medarbejdere, der kan indgå i vores projekteringsteams på igangværende og kommende byggerier.

Læs hele beskrivelsen

Arkitektpraktik

Læs mere om stilling

Hos PLH vil du få mulighed for at lære, udvikle dig og samarbejde med arkitekter og bygningskonstruktører om virkelige designudfordringer. Du kommer til at bruge 0% af din tid på at lave kaffe og 100% på at lære og bidrage som en del af holdet. Vi sætter stor pris på vores praktikanter, da de er med til – sammen med vores fastansatte arkitekter og bygningskonstruktører – at gøre en forskel for projekter og PLH’s kultur. Flere praktikanter er senere blevet fastansatte – der er dog ingen garanti. At være praktikant hos PLH er en spændende mulighed for at lære, udvikle sig og for at have det sjovt.

Læs hele beskrivelsen

Konstruktørpraktik

Læs mere om stilling

Hos PLH vil du få mulighed for at lære, udvikle dig og samarbejde med arkitekter og bygningskonstruktører om virkelige designudfordringer. Du kommer til at bruge 0% af din tid på at lave kaffe og 100% på at lære og bidrage som en del af holdet. Vi sætter stor pris på vores praktikanter, da de er med til – sammen med vores fastansatte arkitekter og bygningskonstruktører – at gøre en forskel for projekter og PLH’s kultur. Flere praktikanter er senere blevet fastansatte – der er dog ingen garanti. At være praktikant hos PLH er en spændende mulighed for at lære, udvikle sig og for at have det sjovt.

Læs hele beskrivelsen

Uopfordret ansøgning

Læs mere om stilling

Matcher din profil ingen af vores ledige stillinger? Så er du i stedet meget velkommen til at sende din uopfordrede ansøgning, dit CV og portfolio (max. 2 MB) til JOB@plh.dk. Vi er meget interesserede i at høre hvilke erfaringer, kompetencer og kvalifikationer, du kan bidrage med.


Kulturen hos PLH

PLH's ånd

Hos PLH arbejder du ”med os”- og ikke ”for os”. Når du bliver en del af PLH, så kommer du ikke blot til at arbejde med specialiserede og dygtige kolleger. Du kommer til at arbejde blandt venner. Kulturen og ånden i PLH er noget ganske særligt. Vi er én stor familie, der samarbejder, lytter og tager sig af hinanden. Her møder du hverken rundsave på albuerne, eller kolleger der holder kortene tæt til kroppen. Vi deler vores udfordringer, lærer af hinanden og vores åbne, positive og anerkendende arbejdskultur har en stor del af æren for, at vi hver dag sammen skaber løsninger, der overgår kundernes forventninger.

Et arbejdsliv i balance er en vigtig del af vores kultur. Vi ønsker at arbejde med hele mennesker, der har mulighed for at koble af og finde inspiration og overskud i fritids- og familieliv. Tegnestuen er meget bevidst om sit sociale ansvar i forhold til at skabe en god worklife-balance. Blandt medarbejderne er der et højt socialt engagement med fredagsbarer og en række andre aktiviteter – bl.a. PLH Road (cykling), PLH Squash, PLH Fishing, PLH Golf, PLH-fester, PLH ski og PLH julearrangementer.

”Hos PLH er vi lidt ligesom en stor familie. Der er en god stemning, en god tone medarbejderne imellem, og vi respekterer hinanden.”


– Svenn Gunborg Olsen, Økonomichef

”Rent fagligt er noget af det bedste ved PLH muligheden for at samle erfaring inden for flere af arkitekturens specialer. Der er en høj kvalitet og professionalisme i det arbejde vi laver, som ligger inden for et bredt felt af arkitektoniske discipliner. Samtidig er der plads til, at den enkeltes kompetencer og talent kan udfoldes og sætte præg på tegnestuen. Og ikke mindst – fantastiske kolleger!”


– Rikke Haugaard, Arkitekt MAA

”Der er en varm stemning på kontoret, og blandt kollegaerne er der en helt særlig PLH-ånd. Folk hjælper hinanden, når der er brug for det. Samtidig har jeg meget stor frihed til at arbejde med de ting, som jeg synes er interessante og mulighed for at udvikle mig fagligt. Hos PLH er der plads til, at man selv kan præge sin arbejdsdag og få indflydelse på, hvad man laver, hvis man er villig til at tage initiativer”.

- Henning Solfeldt, lysspecialist og designer, ansat siden 1992.