Visionen for projektet var at tilføre Waves, det tidligere Hundige Storcenter, en ny identitet og tiltrækningskraft gennem et synligt kvalitetsløft. Projektet skabte en helt ny helhed i byområdet og omdannede centeret til én markant bygningsstruktur i samspil med omgivelsernes proportioner, materialer og flow. Samtidig dannedes nye byrum og muligheder for aktiviteter.
Projektet fordoblede butiksarealet og tilførte ialt 28.400 m² organiseret i en ny bygning i 2 etager. Bygningen blev sammenbygget med det eksisterende butikscenter og tilføjede nye aktiviteter som caféer, restauranter og fitness samt højt profilerede modebutikker til shoppingcentret. Den indeholder også et nyt parkeringshus på 30.000 m².
I masterplanen er der set på helheden i logistik og funktioner med integrering af parkeringsarealer, kundestrømme og vareindlevering. Projektet bestod således af en kombination af nedrivning, renovering, nybygning og tilbygning og var så omfattende, at det nødvendiggjorde permanente omlægninger af tilkørselsveje og stisystemer.
Kontakt:
Søren Mølbak
+ 45 2720 0591
sm@plh.dk