Den tidligere slidte ejendom er blevet ombygget til et moderne kontordomicil med fokus på lys, luft og et optimeret flow i det ellers stringente hus. Der er etableret nye åbne forbindelser mellem kontorarealerne for at skabe flere naturlig forbindelser, især mellem parterreetagen og stuen, samt receptionsområdet som er ændret så medarbejderne frit kan færdes på tværs.
Der er lagt vægt på at inde og ude arealerne skal flyde mere naturligt sammen. Medarbejderen kan nemt komme ud og trække frisk luft, hvorfor der er etableret afgrænset uderum, der kan tilgås uden brug af låsekort, og som opfordrer til ophold.
Visionen for arbejdspladserne var at samle Velliv (tidligere Nordea Liv & Pension) til én selvstændig sammenhængende enhed. En arbejdsplads hvor silo-dannelser tydeligt er nedbrudt, og der er en synlig uformel stemning. Velliv ønskede at arbejde aktivitetsbaseret i deres nye domicil, hvorfor synlighed og tilgængelighed er en vigtig faktor. For at fremme effektivitet i arbejdsgangene, samt samarbejdet på tværs i hele huset, ønskede Velliv sammenhængende og inspirerende faciliteter med et naturligt flow.
Huset er indrettet åbent, velkommende og det fleksibelt design muliggør hurtigt kommunikation, informations- og videndeling. De forskellige omgivelser understøtter og imødekommer den brede vifte af arbejdsmønstre, der er hos Velliv.
- Læs mere om PLH Arkitekters udvidelse af Vellivs hovedsæde her
Kontakt:
Claus Johannessen
cj@plh.dk
T: +45 2720 0598