Urban Hub, Vilnius, Litauen

PLH Arkitekters konkurrencevindende design af The Hub, et innovativt e-handelscentrum i den litauiske storby Kaunas, udbredes også udbredt til hovedstaden Vilnius. Her vil ejendomsudvikleren SBA Urban opføre sin anden shopping-destination som et levende byrum med showrooms, cafeer, butikker og grønne pladser i tilknytning til logistikcentre og lagerhaller, hvor varer bestilt online kan hentes.

Kategorier

  • Butikker
  • Erhverv

Sted

Vilnius, Litauen

År

2023 – 2024

Status

Under projektering

Størrelse

22.000 m²

Kunde(r)

SBA Urban

Hold

Heima Architects

En 22.000 m² stor Urban Hub vil slå dørene op ved den litauiske hovedstad Vilnius. Konceptet, der er udviklet af ejendomsudviklingsselskabet SBA Urban og tegnet af PLH Arkitekter, er et nybrud i måden, hvorpå logistikken omkring internethandel og afhentning af pakker foregår.

I stedet for et område alene med traditionelle pakkeshops, lagerhaller og kontorer, bliver Urban Hub en shopping- og oplevelsesdestination, hvor arkitekturen bruges til at forene logistik, handel og bymiljø:

”SBA Urban har en innovativ og ambitiøs tilgang til den måde, vi kommer til at foretage indkøb i fremtiden. Vi er rigtig glade for, at vi med vores ekspertise endnu en gang er med til at bidrage til den vision. En af grundstenene i designet, som nu bliver udbredt, er at skabe et byrum ved at placere lagerhallerne bag de udadvendte funktioner som showrooms, butikker og spisesteder. Samtidig har vi arbejdet med variation i facaderne og skabt forskellige intime rum og pladser for at bidrage til et levende miljø,” siger Steen Enrico Andersen, seniorpartner hos PLH Arkitekter.

Som en del af designet er der lagt særlig vægt på bæredygtighed – både når det kommer til valget af materialer og energieffektive løsninger. Der vil også blive opsat solceller og ladestandere til elbiler.

- Læs mere om Urban Hub i Kaunas

Kontakt:
Steen Enrico Andersen
sea@plh.dk
T: +45 4036 6412

Koncept og design skal udbredes til flere lande

Det nye prestigeprojekt ved Vilnius bliver SBA’s anden Urban Hub. Det første projekt er allerede ved at blive opført ved Litauens andenstørste by Kaunas. Her vandt PLH Arkitekter den internationale arkitektkonkurrence, og baseret på PLH Arkitekters design er det planen, at konceptet skal udbredes yderligere, siger Giedrius Muliuolis, der er SBA’s direktør for Urban Hub:

"Med dette projekt sigter vi mod at sætte en ny standard, når det gælder markedet for lagerlogistik. Sammen med den internationalt anerkendte tegnestue PLH Arkitekter udviklede vi et e-handelscentrum i Kaunas, og nu viderefører vi de grundlæggende principper til Vilnius-projektet. Konceptet med at samle funktionerne og de hyggelige facadeløsninger bliver den arkitektoniske signatur, der kendetegner os – ikke kun i Litauen, men også i udlandet. Det er ikke bare kontorer, udstillingsrum og lagerbygninger samlet ét sted, men også rammer, hvor det er nemmere at etablere virksomheder, udvide dem og skalere dem."