The Camp - kreativt coworking

Coworking space for iværksættere understøtter kreativitet og skaber synergi mellem Tryg og The Camp

Kategorier

  • Erhverv
  • Interiør design

Sted

Ballerup

År

2018-2019

Status

Opført

Størrelse

8.500 m²

Kunde(r)

Ejendomsselskabet Circle A/S

Hold

Arkitekt: PLH Arkitekter
Entreprenør: BGB og GK Entreprise
Ingeniør: Sweco

Arbejdspladser

230

The Camp er et coworking space, der har til huse i stueetagen på Trygs hovedkontor i Ballerup. The Camp samler mindre tech-iværksættere, der udvikler produkter og service indenfor områder og brancher, hvor Tryg ser en mulig synergi. Tryg laver pilotprojekter og partnersamarbejder med virksomhederne i The Camp, og tanken er netop at udnytte den synergi, der opstår, når iværksætterne bidrager med nye perspektiver og kreativitet til forsikringsvirksomheden. Coworking området The Camp er derfor med til at forberede Tryg på en fremtid, hvor nye forretningsmodeller kan udfordre forsikringsvirksomhedens kerneforretning.

En komprimeret design- og byggeproces
The Camp består af ca. 230 kontorpladser, der fysisk er placeret i det meste af stueetagen i bygning 6 på Trygs hovedkontor i Ballerup. Hele etagen er udarbejdet som en kombination af delte arbejdspladser, mindre aflukkede kontorer, mødelokaler og fællesarealer, der understøtter varierede samarbejdsformer samt caféer og uformelle mødesteder. Renovering og indretning af The Camp er sket efter indflytning. Der er tale om et stort projekt i den samlede bygning på 8.500 m², som er foregået i tæt samarbejde med entreprenøren, og i en komprimeret design- og byggeproces på kun 4 måneder.


Indretning i zoner og varierende miljøer understøtter kreativitet
The Camp er indrettet i forskellige zoner, der giver medarbejderne mulighed for at arbejde fleksibelt med områder dedikeret til samarbejde, fokuseret alene-arbejde, genopladning, afslapning og innovation. Varierende miljøer understøtter forskellige arbejdsmetoder, og inspirerende rum former nye tanker og giver mulighed for at være kreativ. Eksempelvis har PLH indrettet et innovationsområde samt flere loungeområder med en hjemlig stemning til uformelle møder, spil og afslapning. I bygningens midte er der flere steder etableret glasvægge med stålskelet i New Yorker-stil, der understreger det kreative miljø og samtidig bringer mere lys ind i bygningen.

Husets arkade aktiveret og samlet på tværs
Bygningen er opført med et dobbelthøjt hovedstrøg, der deler huset på langs. For at skabe identitet og sammenhæng på tværs har PLH aktiveret arkaden med forskellige miljøer som caféer og uformelle mødesteder, der understøtter varierende samarbejdsformer. Tanken er at skabe et hovedstrøg med leben, der samler i stedet for at adskille. Undervejs gennem arkaden er der etableret forskellige områder med fx beach-stemning, bordfodbold og kaffesteder i en hyggelig og inspirerende atmosfære. Wireophæng giver fornemmelsen af at befinde sig på en hyggelig gade, hvor spillet fra rytterlyset når igennem ophænget og ned til promenaden. Lys- og skyggevirkninger på stengulvet skaber en rolig og afslappende stemning.


Læs om renovering og ombygning af resten af Trygs bygning 6 her.

"We love the creative and inspiring surroundings, which we work in every day. PLH Arkitekter are the masterminds behind the look and layout of The Camp." - The Camp