Den nye bygning er skræddersyet til DLFs ønske om et bæredygtigt, socialt ansvarligt hus, hvor der er fokus på brugen af bæredygtige materialer samt at optimere og nedbringe energiforbruget. Samtidig vil medarbejderne opleve det nyeste inden for moderne arbejdspladsindretning med lyse, fleksible kontorområder og fitnesslokaler, loungeområder, stor kantine, topmoderne laboratorier, plantevækstrum m.m.
”Vi er utrolig glade for, at DLF har betroet os opgaven med at tegne deres kommende hovedsæde. DLF har høje ambitioner, når det kommer til bæredygtighed og medarbejdernes trivsel. Det er ambitioner, vi deler og har ekspertisen til at føre ud i livet. Det nye domicil bliver et lyst og imødekommende sted, der vil afspejle DLFs DNA og ønske om en moderne arbejdsplads. Den oplevelse vil man få fra det øjeblik, man træder ind i atriummet med direkte kig til faciliteterne til planteforskning og videre ud til den kuperede ådal,” siger Lars Toksvig, projektansvarlig partner i PLH Arkitekter.
Kontakt:
Lars Toksvig
lt@plh.dk
T: +45 2720 0595