Cityringen – Københavns nye metro M3

17 underjordiske stationer på M3 Cityringen med nem adgang fra gade til perron og skiftende design fra station til station

Kategori

Infrastruktur

Sted

København

År

2010-2019

Status

Opført

Størrelse

Sporlængde: 15,5 km – Linjer: 2 – Stationer: 17

Kunde(r)

Metroselskabet, CMT, MT Højgaard

PLH blev tildelt rollen som arkitekt for MT Højgaard for udførelsen af apteringsarbejder på 17 nye underjordiske stationer på den nye metrolinje, M3 Cityringen. Projektets sigte indebar at færdigudvikle det forprojekt, som Metroselskabet havde udfærdiget (designet af COWI/Arup/Systra, JV), og gøre det til et bygbart hovedprojekt.

Største anlægsprojekt i København
Cityringen er en 15,5 kilometer lang underjordisk metro, som fra september 2019 forbinder København H, Indre by, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg. Den nye metrolinje har 17 underjordiske stationer, der er placeret i ned til 35 meters dybde. Den samlede anlægssum for Cityringen på 21,3 milliarder kroner gør anlæggelsen af Cityringen til det største anlægsprojekt i Hovedstaden siden Christian d. 4 anlagde Christianshavn.

Kontaktperson
Christian Henriksen
+ 45 2720 0597
chh@plh.dk

Design der sikrer gode lysforhold, let adgang fra terræn til platform og tryghed

Stationerne på Cityringen følger det kendte design fra Københavns Metro med et åbent, underjordisk stationsrum med ovenlys og reflekterende origami lofter. Dette design sikrer naturligt eller simuleret dagslys på de nye stationer og viderefører fokusset på dagslyskvaliteten som er varemærket for den eksisterende Metro. Ydermere er de fundamentale kvalitetstræk, såsom let adgang fra terræn til platform og fornemmelsen af at være i et trygt, åbent og overskueligt stationsrum, også indarbejdet i det nye design.

I udviklingen af forprojektet har det været et mål at inkorporere nye former, farver og materialer for vægbeklædninger, gulve og inventar såsom håndlister og elevatorer. Stationsrumsbeklædningerne får især et unikt og varieret udtryk. Udover det æstetiske aspekt fungerer variationen i beklædningerne også som en visuel identitet for hver enkelt station og samtidig som storskala wayfinding element for passagererne.

Designet af stationsforpladserne integrerer og respekterer den mangfoldighed af de urbane rum som Cityringen’s stationer indfælder sig i. Lokale variationer har påvirket udformningen af bygningselementer såsom trapper og ovenlys. På nogle af forpladserne indgår ovenlysene som attraktive og anvendelige elementer, der udover at forsyne de underjordske stationer med dagslys, interagerer med det offentlige rum og skaber plads til ophold.

Kom med på overflyvningstur på Metro Cityringen og få en fornemmelse af den kæmpe forskel Cityringen gør. Politiken har lavet en video i artiklen her.