PLH Fodbold samler igen Danmarks arkitektbranche – Sweco vinder trofæet

PLH Fodbold er tilbage efter at have været aflyst grundet COVID-19 i to år. Turneringen, der samler hundredvis af folk fra arkitektvirksomheder i Danmark, blev i år vundet af Sweco.

En gang årligt inviterer PLH Arkitekter Danmarks arkitektvirksomheder til fodboldturneringen PLH Fodbold. Efter at have været aflyst i to år grundet COVID-19, kunne PLH Arkitekter igen fredag samle flere end 600 mennesker for at socialisere og styrke sammenhængskraften i hele branchen og på tværs af fag... og selvfølgelig finde vinderen af ​​PLH Fodbold 2022!

I år blev det Sweco, der kunne løfte trofæet efter at have slået BIG i finalen.

”Det har været fantastisk at se alle samlet igen. Mens kampen på grønsværen er intens, er det lutter gensynsglæde, snak, kram og sociale relationer på tværs af firmaer og professioner, så snart fodboldstøvlerne er smidt. Jeg er virkelig glad for at se, at flere og flere støtter op om PLH Fodbold. Samtidig med at jeg ønsker Sweco tillykke med årets sejr, vil jeg gerne sende en stor tak til vores sponsorer og alle de virksomheder, som har deltaget,” siger Jesper Fogd Spager, senior projektleder og arrangør af PLH Fodbold.

Sponsorer:
Danske Byggeøkonomer, HAY, Louis Poulsen, Gerflor and Ankerdals Rammer.

Hold:
Arkitema, Vilhelm Lauritzen Architects, Henning Larsen, EFFEKT, Sweco, Lundgaard & Tranberg Arkitekter, SHL - Schmidt Hammer Lassen Architects, BIG, Mangor & Nagel, Tegnestuen Vandkunsten, Christensen & Co architects, Holscher Nordberg, Zeso Architects, JJW Arkitekter, CTS, H+, 3XN/GXN, RUBOW arkitekter, Dorte Mandrup, Pålsson Arkitekter AS, SJL, Nykker's Arkitekter.