Fredag kunne PLH Arkitekter igen samle flere end 600 mennesker for at socialisere og styrke sammenhængskraften i hele branchen og på tværs af fag... og selvfølgelig finde vinderen af PLH Fodbold 2023!
I år kom H+ på førstepladsen, mens Over Byen Arkitekter og Mangor & Nagel kunne indtage henholdsvis anden- og tredjepladsen.
“Det er fantastisk, at vi kan samle arkitektbranchen på denne dag og styrke de sociale bånd på tværs af firmaer og professioner, så snart fodboldstøvlerne er smidt. Jeg vil gerne sige tusind tak til branchen for at have støttet op om PLH Fodbold i nu otte år. Samtidig vil jeg gerne ønske H+ stort tillykke med sejren og sende en stor tak til vores sponsorer og alle de firmaer, som har deltaget i årets stævne,” siger Jesper Fogd Spager, senior projektleder og arrangør af PLH Fodbold.
Årets Palle 2023, som er en ny vandrepokal, der gives til personer eller firmaer, som har bidraget særligt til PLH Fodbold, blev i år givet til Torsten Seeger Hansen fra JJW Arkitekter.
Sponsorer:
Danske Byggeøkonomer, Hay, Louis Poulsen, Gerflor, Nordal, Kvadrat, Umage and Anker&Co.
Hold:
a:gain, Dorte Mandrup, 3XN/GXN, Clementwestfall, EFFEKT, BIG, H+, Henning Larsen, Lendager, Pålsson Arkitekter, Holscher Nordberg, Over Byen Arkitekter, Cobe, Tegnestuen Vandkunsten, Schmidt Hammer Lassen, JJW Arkitekter, Arkitema og Mangor & Nagel