Design understøtter kulturel transformation af ikonisk hovedsæde
Maersk
I samarbejde med Maersk har PLH omdannet det ikoniske hovedsæde på Esplanaden til et moderne og sammenhængende kontormiljø. Ved at forene innovativt design med bæredygtighed og brugervenlige løsninger har moderniseringen skabt de bedste betingelser for samarbejde og medarbejdertrivsel – og understøttet den kulturelle transformation, som Maersk har undergået de seneste år.
01
Galleri
02
Introduktion

03
Formål
Med inspirerende rum, afspejler den transformerede arbejdsplads Mærsks vision og værdier og understøtter samtidig ønsket om fleksibelt, aktivitetsbaseret arbejde.
04
Med deres ord
Caroline Pontoppidan, Senior Vice President, MaerskFormålet med transformationen har været at skabe en engagerende arbejdsplads, der hjælper os med at samarbejde og innovere bedre. Vores mål er en samlet og sammenhængende campus med et bedre flow mellem de forskellige områder, hvor vi kan give vores kunder en førsteklasses betjening. Et sted, der udtrykker Maersks værdier og vores unikke måde at drive forretning på. Samtidig er det lige så vigtigt for os, at vi får et kontormiljø, der giver hver enkelt ansatte fleksibilitet, muligheder og frihed til at vælge. I vores nye, alsidige omgivelser har man en bred vifte af muligheder for at strukturere dagen, så man kan opleve at præstere sit allerbedste.
05
Highlight

06
Resume
Moderne arbejdspladser til moderne medarbejdere
Maersks hovedsæde på Esplanaden fra 1970’erne havde brug for en fornyelse for at opfylde kravene til en moderne, fleksibel arbejdsplads. PLH fik til opgave at skabe en bæredygtig, innovativ arbejdsplads, der understøtter Mærsks globale forretningsstrategi og fremmer en følelse af fællesskab. Designet skulle integrere selskabets brand og værdier samtidig med, at rummene blev optimeret til nye arbejdsgange.
Brugernes behov i centrum i designstrategien
For at forstå medarbejdernes behov og ønsker engagerede vi dem gennem workshops og lavede analyser af bevægelsesmønstre. Processen tydeliggjorde, hvor vigtigt det var at skabe varierede zoner til fokus, samarbejde og socialt samvær. Samtidig skulle flow og forbindelse på tværs af arbejdspladsen forbedres. Disse indsigter har dannet grundlag for udviklingen af en arbejdsplads, der både er i overensstemmelse med Mærsks strategiske mål og understøtter forskellige arbejdsgange.
Zoner giver værdi til medarbejderne
PLH inddelte hovedsædet i tre zoner: Velkomstzoner, der giver et godt førstehåndsindtryk, fokuszoner til koncentreret arbejde og samarbejdszoner til dynamisk teamwork og socialt samvær. Designet har en gennemtænkt brug af materialer, farver og belysning, der har forbedret atmosfæren på arbejdspladsen. Samtidig understøtter bæredygtige løsninger som vinduer med tredobbelt glas, energieffektiv belysning og genbrugsmaterialer Mærsks miljømål. Resultatet er en sammenhængende, inspirerende arbejdsplads, som balancerer funktionalitet og en dyb følelse af fællesskab.
07
Med deres ord
Feedback from Maersk employees"Det er virkelig en storslået transformation og helt fantastisk!"
"Absolut fantastisk stykke arbejde – tillykke til PLH og hele projektteamet, der står bag denne innovative arbejdsplads. Tak!"
"Det føles og ser fantastisk ud! Tillykke til alle, der har været involveret i dette projekt."
08
Udsigt fra bistroen

09
Citat
Paulette Christophersen, Partner - Interior Design, PLHSammen har vi fået det bedste ud af det enorme potentiale, der ligger i den fantastiske beliggenhed og de maritime omgivelser. Samtidig har vi sikret et bedre flow mellem de forskellige faciliteter og dermed skabt en følelse af sammenhæng. Det er et arbejdsmiljø, hvor alle kan blomstre, trives og yde deres bedste. Alle designvalg har til formål at give medarbejdere og besøgende varierende, stimulerende og meningsfulde oplevelser i løbet af dagen. Mærsk havde en vision. Vi udviklede konceptet og førte det ud i livet sammen med det dygtige projektteam.
Kontakt os
Er du interesseret i at høre mere? Tøv ikke med at række ud!
Relaterede projekter
Udforsk flere projekter
Copenhagen, Denmark
Dynamiske rammer for moderne tech-virksomhed
twoday
Nordhavn, Copenhagen
Ny moderne definition på et advokatkontor
Bech-Bruun
Gør indtryk med oplevelsesdesign
Skab nye gode oplevelser – eller transformer de dårlige. I et virksomhedsperspektiv kan oplevelsesdesign effektivisere arbejdsgange, styrke kulturen og hjælpe en virksomhed med at skille sig ud på markedet.
Indsigter
