Byens vartegn for fællesskab og bæredygtighed
Høje-Taastrup Rådhus
Høje-Taastrups nye rådhus er et markant arkitektonisk vartegn, der kombinerer innovation, bæredygtighed og samfundsfokus. Rådhuset ligger i den nye bypark og forbinder indkøbscentret City2 med byudviklingen i Høje-Taastrup C. Med fleksible arbejdspladser til medarbejderne og et indbydende miljø for borgerne fremmer rådhuset samarbejdet og kontakten til lokalsamfundet. "Borgernes Hus" står som et fremsynet design med bæredygtige løsninger, og det skaber værdi for hele lokalsamfundet på lang sigt.
01
Galleri
02
Introduktion

03
Resume
Ønsket om et åbent fællesskab
Høje-Taastrup Kommune ønskede sig et moderne og bæredygtigt rådhus, der skulle fungere som et levende centrum. Attraktive rammer for mødet mellem borgere og kommune samt en fleksibel, fremtidssikret arbejdsplads for kommunens ansatte.
Rådhus med to formål
PLH's tilgang til designet fokuserede på gennemsigtighed, tilgængelighed og samfundsengagement. Ved at integrere bæredygtige metoder og dynamiske rum ønskede vi at skabe en offentlig bygning, der både fungerer som arbejdsplads og som et samlingspunkt for lokalsamfundet.
Nye standarder for borgerrettet arkitektur
Det ni etager høje rådhus står i dag som et markant visuelt vartegn med en champagnefarvet, vinklet facade og et gennemsigtigt atrium. De indbydende offentlige rum, herunder en tagterrasse, der er åben for offentligheden, og de landskabelige omgivelser skaber en flydende forbindelse til den nærliggende park og byområdet. Det fleksible interiør forbedrer dagslyset og luftkvaliteten og danner grundlag for et sundt og dynamisk arbejdsmiljø. For at fremtidssikre kontorområderne er designet fleksibelt og kan nemt tilpasses og omstilles i takt med nye behov og arbejdsgange. Bæredygtige funktioner som fundamenter af genbrugsbeton, intelligente energisystemer og beplantning med fokus på biodiversitet har sikret bygningen en DGNB Guld-certificering og sætter dermed nye standarder for offentlig arkitektur.
04
Atrium

05
Med deres ord
Kurt Scheelsbeck, Acting Mayor of Høje-Taastrup MunicipalityVores nye rådhus er et markant vartegn i vores nye bydel Høje-Taastrup C og samtidig et fantastisk spændende hus med en masse nye muligheder for både ansatte og borgere. Det er borgernes hus, hvor foreninger for eksempel kan låne byrådssalen eller mødelokalerne til arrangementer. Det er en moderne og fleksibel arbejdsplads, hvor vi kan betjene borgere og arbejde på mange forskellige måder. Og bæredygtighed er i front: For eksempel ved genbrug i byggeriet, solceller på taget og en sund driftsøkonomi fremover.
06
Landskabsdesign


07
Citat
Søren Mølbak, Partner & CEO, PLHDet innovative projekt er et udtryk for hele byens ambitioner. Sammen har vi skabt en fremtrædende og funktionel bygning, som styrker de demokratiske processer, fællesskabet og den lokale identitet.
08
Konkurrenceskitse

Kontakt os
Er du interesseret i at høre mere? Tøv ikke med at række ud!
Relaterede projekter
Udforsk flere projekter
Vordingborg, Denmark
Borgernes Hus: Hjertet i lokalsamfundet
Vordingborg Rådhus
Ishøj, Denmark
Arkitekttegnet medborger- og sundhedshus
Brohuset
Herlev, Denmark
Rådhus for alle – og for fremtiden
Rådhus Hjortespring