Kickstarte en ny bydel
I samarbejde med COWI og ALL har PLH Arkitekter fået førstepræmie i indbudt konkurrence om Fremtidens Rådhus i Høje-Taastrup. Rådhuset skal kickstarte udviklingen af den nye bydel ”Høje-Taastrup C.” – et byudviklingsprojekt, der forvandler Høje-Taastrup ved at etablere et nyt bycentrum, der bliver kommunens grønne og pulserende bydel med masser af liv og oplevelser.
”Vi er utroligt glade for at have vundet konkurrencen om et nyt, spændende og ikonisk pejlemærke og samlingspunkt, der skal binde Høje-Taastrup sammen. Vi glæder os til at komme i gang med opgaven og ser meget frem til at arbejde med et visionært byggeri, der understøtter kommunens ønske om et inviterende og levende rådhus henvendt til borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere; Et rådhus der både fremmer de demokratiske processer og bylivet i den nye bydel”.
- Søren Mølbak, partner og arkitekt, PLH Arkitekter.
Kontaktperson
Søren Mølbak
+ 45 2720 0591
sm@plh.dk