VAT83

Multibrugerhus, hvor selvstændige firmaer kan fungere i eget regi og lokaler, og samtidig have gavn af de mange fælles faciliteter

Kategori

Erhverv

Sted

Søborg, København

År

2008

Status

Opført

Størrelse

15.500 m²

Kunde(r)

Nordkranen

Hold

Midtconsult a/s

Vandtårnsvej 83 er et multibrugerhus for forskellige kontorlejemål i Søborg. Ideen er, at selvstændige firmaer kan fungere i eget regi og lokaler, og samtidig have gavn af de mange fælles faciliteter som reception, konferencerum og kantine.

Bygningen er disponeret som to L-fløje omkring et stort grønt atrium, der fungerer som et frodigt samlingspunkt for husets forskelligartede aktiviteter. Det lyse og levende atrium skaber visuel og fysisk kontakt på tværs af bygningens etager og giver et overskueligt flow gennem hele huset. To gigantiske mørke flader med en lysende linje, giver en rolig kontrast til rummets åbne strukturer. Etagerne er indrettet fleksibelt med mulighed for individuelle løsninger.

Kontaktperson
Ib Laursen
+ 45 2720 0560
il@plh.dk

Facaden er i sorte tegl, der spiller sammen med zinkkanter og grønne paneler ved vinduerne. Der er udvendig solafskærmning, som kan betjenes indefra og individuelt. Huset har et behageligt indeklima med naturlig ventilation, som samtidig reducerer energiforbruget.