Rail Baltica Riga

Styrkning af storbyatmosfæren ved hjælp ikonisk stationsbygning og flere grønne områder

Kategori

Infrastruktur

Sted

Riga, Letland

År

2016-2024

Status

Under opførelse

Størrelse

74 hektar (15ha station and 59ha omkringliggende byområde)

Kunde(r)

SIA “Eiropas Dzelceļa Līnijas”

STATIONSBYGNINGEN – hvælvinger inspireret af bregneblade og Art Nouveau
Omdrejningspunktet for planen er den ikoniske stationsbygning, der skaber en stærk visuel identitet i byen og styrker storbyatmosfæren. Bygningens udformning er inspireret af den arketypiske form, som stationsbygninger over hele verden har – hvælvingen.

Stationsbygningen får ny betydning som vartegn for byen med et iøjnefaldende buet tag, der minder om hvælvede bregne-blade – og trækker reminiscenser fra Art Nouveau-perioden. De hvælvede lofts-buer lader lyset strømme gennem bygningen og skaber en rumfornemmelse med en let og åben atmosfære. På den nordlige side tillader elevatorer en helt unik og uforstyrret udsigt over den historiske bydel og skaber på den måde en stærk tilknytning til den by, som du netop er ankommet til – eller skal til at forlade. Geometri, symmetri og gentagelser er kvaliteter, der øger evnen til at finde rundt og bevare orienteringen i bygningen. Det generøse rum, med reminiscenser til kirkelig arkitektur, skaber øjeblikke af forundring, når de rejsende træder ind i bygningen – en mindeværdig oplevelse og et let genkendeligt ankomst- og afgangssted.

Kontaktperson
Steen Enrico Andersen
+ 45 4036 6412
sea@plh.dk

BRO OG JERNBANE
Planen indeholder to nye spor, der løber parallelt på den sydlige side af de eksisterende spor – og på den måde forstærker synligheden af jernbanen i bylandskabet og over broen. Broen er designet med et let og flydende udtryk. For at bevare forbindelsen mellem ny og gammel har broen varierende tværsnit, der kommer til syne på undersiden af broen med en rullende og bølgende linje der trækker forbindelser til den gamle bros store, buede konstruktion. Den nye bro er designet med integrerede stier til cykler og fodgængere, der skaber bedre forbindelse langs sporene og over Daugava-broen.

GRØN STORBY
Et mål med designet er at opnå en mere kompakt by med klart definerede pladser og byrum, der indrammer et aktivt byliv for både indbyggere, pendlere og besøgende – og dermed styrker følelsen af Riga som en storby.

Antallet af grønne områder øges for at skabe en mere velfungerende by og tilføje sanseoplevelser og en æstetisk dimension, der styrker tilknytningen til byen. De nye grønne byrum vil udgøre et nyt kapitel i udviklingen af byen, der dog bibeholder stor respekt for den eksisterende by og dens kulturelle arv.

Som en bonus vil den tilføjede by-natur afhjælpe klimaudfordringer ved at skabe et bedre mikroklima i byen med forøget luftkvalitet, termisk komfort, en større biodiversitet, afledning af regnvand og forhindring af urbane varmeøer.

”Vores forslag leverer en sammenhængende og levende infrastrukturhub, der forbinder byen og styrker den eksisterende identitet i Riga"

- Steen Enrico Andersen, partner hos PLH Arkitekter

EN SAMMENHÆNGENDE BY – et nyt infrastrukturelt centrum
Hele projektet med bro, vejføring og station er planlagt som et sammenhængende infrastrukturelt element – og ud fra et ’broernes design-sprog’, der med gentagende sektioner af buer og hvælvinger i mindre skala skal forstås som en modsætning til det vertikale sprog, som byens tårne taler. Projektet i sin helhed tjener flere funktioner og formål, som et infrastrukturelt centrum, der forbinder det regionale med det lokale, hvor man gnidningsløst skifter mellem forskellige transporttyper – tog, bus, bil, cykel – og som et offentligt rum, en urban dagligstue, velegnet til både rekreation og kommercielle aktiviteter.

”Centralstationen, det tilknyttede stationsområde og den tilstødende infrastruktur har stort potentiale til at være meget mere end blot infrastruktur – men at blive en vigtig byhub med en stærk visuel identitet i bybilledet i en moderne, bæredygtig urbanudvikling ”

- Steen Enrico Andersen, partner hos PLH Arkitekter