Rådhushaven

Karrébebyggelse med godt solindfald og udsigt til grønne områder

Kategorier

  • Urban
  • Boliger

Sted

Rødovre

År

2017

Status

1. Præmie Arkitektkonkurrence

Størrelse

20.000 m²

Kunde(r)

Rødovre Kommune

Rådhushaven skal være en karrébebyggelse i 7 etager med 211 lejligheder på 65-130 m2 – centralt placeret i Rødovre. Vores forslag tager udgangspunkt i solorientering og udsigt. Karréen er nedskaleret og terrasseret ned mod det sydvestlige hjørne, hvilket åbner for solindfald fra syd og vest og skaber mulighed for at størsteparten af lejlighederne får en fantastisk udsigt over bydelens grønne område `Rådhushaven´. Samtidig skaber grønne tagterrasser, taghaver, nicher og indskæringer mod sydvest variation, og bygningen har en facade, hvor de delvist inde-liggende altaner giver relief i facaden og gode læ-kroge.

Kontaktperson
Lars Toksvig
+ 45 2720 0595
lt@plh.dk

Visioner for bykernen

Rødovre Kommunes vision for bykernen er at skabe mere byliv og flere byrum med høj oplevelsesværdi. Med den attraktive beliggenhed tæt på rekreative områder, institutioner og indkøbsmuligheder, og med udsigterne til at blive koblet på den københavnske metro, har Rødovre bykerne et stort udviklingspotentiale, som venter på at blive forløst. Den nye karrébebyggelse understøtter visionerne for området ved at skabe en ny urban plads omkring `bazaren´, der kobler Enggårdskvarteret sammen med bymidten og indgår som en del af en sammenhængende serie af byrum i aksen imellem rådhuset og Rødovrecenteret. En ny belægning trækker byrummet helt ind til ´bazaren´ og markerer byrummet som en offentlig plads med klynger af træer og beplantning. Bazarbygningens facader kan åbnes mod denne plads, og områder til ophold og udeservering kan skabe en varieret og livlig atmosfære.