Politigård i Roskilde

Sikkerheds- og kontorfunktioner i historiske
omgivelser

Kategori

Erhverv

Sted

Roskilde

År

2008

Status

Opført

Størrelse

10.000 m²

Kunde(r)

Rigspolitiet

Hold

COWI A/S, kunstner Peter Holst Henckel

Projektet blev tildelt 1. præmie i en indbudt konkurrence i 2003. Politigården tilføjer 10.000 nye m² ud til byparken i et komplekst sammensat byrum omkring et nyt Polititorv og domkirkestadens historiske tinghus. Bebyggelsen lægger sig op til en eksisterende karrébebyggelse og fuldender denne.

Det er klassiske principper om gode varierede rumforløb, godt dagslysindfald, naturlige bevægelseslinier i byggeriet samt en forankring på grunden, der er udgangspunktet for udformningen af politigården.

Med sine aftrappede volumener brydes facaderne op og relaterer sig i skala til de omkringliggende villaer. Hovedindgangen og receptionen er placeret ud mod det teglbelagte torv, mens politiets sikkerhedskrævende funktioner og skærmede områder til intern disposition er placeret i gården.

Kontaktperson
Lars Toksvig
+ 45 2720 0595
lt@plh.dk

Den øverste etage er udformet som en penthouse, tilbagetrukket fra facadelinien for at taget synes svævende og tilføjer bygningen lethed. Mod øst henvender huset sig til parken med en tagterrasse.

Facadeudtrykket er enkelt med gennemgående vinduesbånd og skalmurede brystningspartier i en kulbrændt og grågul sten. Vinduespartier er udført i mørke aluprofiler med en slank finne, der danser i moduleringen og giver spil i facaden.