Ny bane Kbh-Ringsted og Køge Nord Station

Nemmere adgang til tog, motorvej og station. Den nye jernbane første led i Femernforbindelsen

Kategori

Infrastruktur

Sted

Ringsted, København

År

2007-2010

Status

Under opførelse

Størrelse

62 km

Kunde(r)

Trafikstyrelsen og Banedanmark Anlægsudvikling

Hold

Niras, Atkins, Hasløv & Kjærsgaard

Jernbaneprojektet ”Ny bane København til Ringsted” er et ambitiøst anlægsprojekt, der vil introducere højhastighedstog i Danmark. Projektet er omfattende og komplekst, eftersom banestrækningen løber gennem både natur- og byområder. Samtidig stilles der høje krav til teknologi og design.

PLH var del af et rådgiverkonsortium, der havde til opgave at udarbejde en designstrategi for strækningen A2 + CR, bistå ved projektering af dispositions- og projektforslag og derudover give input til VVM undersøgelserne.

Banestrækningerne A2 + CR går fra Solrød til Ringsted via Køge. De vil løbe langs Køgebugt-motorvejen og videre langs Vest-motorvejen. Et interessant infrastrukturelt punkt på banen bliver den nye Køge Nord Station, der giver mulighed for at skifte mellem S-tog og Ny Bane. Beliggenheden lige ved motorvejen er ideel for pendlere, der kan parkere bilen og tage toget det sidste stykke ind til København.

Kontaktperson
Søren Mølbak
+ 45 2720 0591
sm@plh.dk

En stor opgave var planlægning og placering af Køge Nord Station til højhastighedstog. Området er et trafikalt knudepunkt, hvor Køgebugt Motorvejen, Lillesyd banen, S-tog og Ny Bane møder hinanden. Køge Nord Station vil samle alle 3 jernbaner og give nemmere adgang til togskift for passagerer. PLH har bl.a. bidraget med utallige skitser til stationsløsninger med indrettede perronanlæg, pendler-parkeringer, busterminaler, støjvolde, tilslutningsanlæg til motorvejen, flettede stisystemer og meget mere – samt deltaget i dialogmøder med kommunen.

Den nye station er en del af Køge kommunes planer for udvikling af et nyt byområde, og placeringen har derfor stor lokal betydning.

I tæt samarbejde med stålingeniører udviklede PLH desuden tre forskellige broløsninger over motorvejen med forskellige muligheder for passagerkomfort og tilgængelighed. Projektet omfatter desuden forslag til et vendesporsanlæg vest for Roskilde.