Metrostationerne i Ørestad

5 stationer over jorden udformet som åbne og transparente pavilloner, der integrerer metrolinjen som et vitalt element i byen

Kategori

Infrastruktur

Sted

Ørestad, København

År

2002

Status

Opført

Kunde(r)

Ørestadsselskabet

Hold

EKJ rådgivende ingeniører A/S

De 5 overjordiske metrostationer i Ørestad på Amager, er udformet som lette pavilloner i stål og glas. Pavillonernes strukturer er åbne og transparente, så stationerne kan løfte sig som ”lyspunkter” over banestrækningens lange og tunge betonkonstruktioner.


De store glasflader giver både lys og læ, så de ventende passagerer kan opholde sig beskyttet under åben himmel og samtidig orientere sig mod Ørestadens vidder og bebyggelser.
I aften- og nattetimerne bliver stationerne synliggjort af den elektriske belysning og refleksionerne i glasset og integrerer på den måde metrolinjen som et vitalt element i byen.

Designkonceptet har gjort det let at tilpasse de enkelte stationer til banens særlige forløb på stedet, så pavillonerne kan optage de variationer, der er i broerne og jordvoldene. De landskabelige kendetegn ved adgangene og tilkørslerne er ligeledes bevaret. Det giver både banen og dens ”lyspunkter” en stærk og varieret kontinuitet.

PLH arkitekter har stået for design, projektering og opførelse af de 5 stationer.

Kontaktperson

Lars Toksvig
+ 45 2720 0595
lt@plh.dk