Libratone

Ombygget og nyindrettet, zoneinddelt kontorlandskab med udgangspunkt i virksomhedens brandværdier

Kategori

Interiør design

Sted

København

År

2016

Status

Opført

Størrelse

1.000 m²

Kunde(r)

Libratone

På Sundkaj 9 i Frihavnen har PLH indrettet nyt kontor for Libratone – en virksomhed, der udvikler high-end højttalere og lydudstyr i skandinavisk stil. Der er højt til loftet og flot udsigt fra det gamle pakhus, som PLH Arkitekter har ombygget og nyindrettet i zoneinddelt kontorlandskab med udgangspunkt i virksomhedens brand bygget op omkring værdierne ’Bold’, ’Creative’, ’Different’ og ’Driven’.

Da farver og materialer er en integreret del af produktoplevelsen og Libratones brand, er farver i samme toner og stoflighed også anvendt i kontordesignet til at skabe inspirerende og friske, rumlige oplevelser og definere forskellige funktioner og arbejdssituationer.

Funktionsopdeling, møbelvalg og farveholdning understøtter og signalerer de forskellige zoner i Libratones kontorlandskab. Arbejdspladser, loungeområder og møderum i varierende størrelser, farver og stemninger er tydeligt adskilte, og medarbejderne kan vælge at bevæge sig rundt mellem områder, der understøtter det behov de har lige nu – fra sociale loungeområder til mere rolige arbejdspladser og store eller mindre møderum til privat tænketid.

Kontaktperson
Paulette Christophersen
+ 45 2464 7133
psc@plh.dk