Jyderup Hallen

Udvidelse af sportshal forener det gamle og nye i en arkitektonisk livlig og tidssvarende helhed, lettilgængelig fra den nærliggende skole

Kategorier

  • Sundhed
  • Kultur

Sted

Jyderup

År

2007-2008

Status

Opført

Størrelse

1.100 m²

Kunde(r)

Ny Holbæk Kommune

Hold

B. Nygaard Sørensen A/S, Oluf Jørgensen A/S

Udvidelsen af den mere end 25 år gamle sportshal sikrer, at den lever op til nutidens idrætsformer og kulturbærende aktiviteter. Projektet er udsprunget af Lokale- og Anlægsfondens idékonkurrence i 2006 ”Fremtidens Idrætshaller”, hvor PLH arkitekter vandt 1. præmie.

Idéen bag udvidelsen er at forene det gamle og nye i en arkitektonisk livlig og tidssvarende helhed. Derfor tager udbygningen fat i formen på den eksisterende hal, men forskyder hovedlinierne undervejs, så det nye kompleks ender i en stærk og kantet gavl med en ny indgang. Det har givet mulighed for at disponere det indre med små og store multifunktionelle arenaer, hvor både klassiske sportsgrene og moderne bevægelsesformer kan udfolde sig. De skarpe former er understreget af store materialeflader i overfladebehandlet zink. Enkle detaljer, lange smalle skår i taget lader dagslyset falde dybt ind i hallen og giver en effektiv og naturlig oplysning af rummene. Husets nye fleksible rammer skal åbne for flere kulturelle arrangementer og gøre hallen til et mødested for uformelle fællesskaber.

Den ny hovedindgang kobler sig til stisystemet mod den nærliggende folkeskole, så idrætshallen er lettilgængelig og integreret i lokalområdet.

Kontaktperson
Ib Laursen
+ 45 2720 0560
il@plh.dk