Gribskov Gymnasium

Udvidelse af det tidligere Helsinge Gymnasium

Kategori

Læring

Sted

Helsinge

År

2006

Status

Konkurrenceforslag

Størrelse

6.000 m²

Kunde(r)

Region Hovedstaden

Hold

Elindco, Hansen, Carlsen & Frølund A/S

PLH fik 1. præmie i konkurrencen om udvidelsen af det tidligere Helsinge Gymnasium – nu Gribskov Gymnasium. Sammen med den eksisterende skole giver udvidelsen et harmonisk og sammenhængende bygningsanlæg - funktionelt såvel som arkitektonisk. Bygningen er disponeret i to etager, der samler de eksisterende bygningsstrukturer og danner en ny markant hovedindgang

I udvidelsen indgår bl.a. to nye fløje med undervisningslokaler. Mod nord er der placeret en kreativ fløj med lokaler til formning og musik, mens de naturvidenskabelige fag er samlet i en fløj mod vest. I direkte forbindelse med hver fløj findes et dobbelthøjt fællesareal med ovenlys.

Et nyt lærerområde er lagt centralt i en tværbygning med direkte kontakt til en gårdhave og let adgang til de forskellige undervisningsafsnit. De nye bygningsafsnit åbnede muligheden for at flytte den samfundsfaglige og den humanistisk sproglige linje til rum i den eksisterende bygningsstruktur.

Kontaktperson
Ib Laursen
+ 45 2720 0560
il@plh.dk

I udvidelsen indgår også en ny multisal, der er placeret således, at der dannes en indre ankomstgård, hvor skolens nye hovedindgang også ligger naturligt og centralt. Multisalen, administrationen og inspektoratet har desuden separat indgang fra ankomstgården. Multisalen, også kaldet Gribskov Kultursal, fungerer både som skolens auditorium og som kulturel scene. Salen er velegnet til afholdelse af konferencer, teaterforestillinger, koncerter og foredrag. Der er plads til ca. 400 siddende og 700 stående personer i salen.

PLH har udarbejdet projektforslag og gennemført projekteringen - både hoved- og detailprojektering.