Galleri K

Klassisk butiksarkade med karakterfuldt og omhyggeligt udformet design i hjertet af København

Kategorier

  • Urban
  • Butikker

Sted

København K

År

2006

Status

Opført

Størrelse

10.000 m² (500 m² parkering)

Kunde(r)

Aps Kbil 38 Nr. 2552

Hold

Leif Hansen Engineering A/S

Det forhenværende Cityarkaden i hjertet af København er ombygget og nyindrettet til det nuværende Galleri K. Byggeriet strækker sig over ca. 10.000 m² butiksareal fordelt på to etager og indeholder ca. 30 lejemål. Projektet indeholder desuden en parkeringskælder og renovering af 5 lejligheder.

Udgangspunktet for opgaven var at udforme stedet som et udadvendt galleri med et glastag, der skærmer for regnen, men i øvrigt er åbent for vind og vejr, sådan som det var normalt i de klassiske butiksarkader fra 1900-tallet. Ved karakterfuldt og omhyggeligt udformet design er det lykkedes at skabe arkitektoniske oplevelser og forvandle stedets image.

Størstedelen af butikkerne er udformet som gadebutikker med åbne og aktive facader, der bidrager til byens liv. I den tidligere Citygade giver det nu åbne, glasoverdækkede atrium med balkoner adgang til butikker. Via en smøge er Citygade igen blevet åbnet for gennemgang mellem Pilestræde og Kr. Bernikows Gade, og mod Pilestræde er der anlagt en ny plads med café og udeservering.

Kontaktperson
Søren Mølbak
+ 45 2720 0591
sm@plh.dk

For at få den elegante 1900-tals stemning frem igen, er alle facader bragt tilbage til deres oprindelige udtryk og de fine stukornamenter og granitgesimser, der blev fjernet efter en hårdhændet modernisering i 1970’erne, er genskabt. Gamle gadefotografier fra århundredeskiftet er rekvireret hos Københavns Bymuseum og har dannet forlæg for udførelsen.

Ved indgangen til atriet fra Pilestræde er der monteret to markante 7,5 meter høje bronzeporte, der indrammer portåbningen under gangbroen. Portene er helt igennem specialtegnede og er de største i Danmark. På grund af den særlige støbeteknik med filigranagtige huller ser portene forunderlige lette og luftige ud. Atriet aflukkes om aftenen med bronzeportene.