Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - DMJX

Ny bygning til uddannelser inden for journalistik, kommunikation og visuel formidling har et åbent og kreativt udtryk, der understøtter det dynamiske miljø. Der er anvendt integreret energidesign for at balancere et sundt og komfortabelt indeklima med et lavt energibehov

Kategori

Læring

Sted

Århus

År

2017

Status

Konkurrence forslag

Kunde(r)

Danmarks Journalist Højskole

”Fra massemedie til mit medie”

Højskolens uddannelser inden for journalistik, kommunikation og visuel formidling kalder på begreber som kreativitet og åbenhed. Intentionen med bygningens udtryk er, at man allerede ved første øjekast skal vide, at her er der tale om kreativt miljø, der kommunikerer med sine omgivelser. Begrebet åbenhed betyder, at bygningens indre liv er synlig allerede fra gaden, og at bygningens valg af solide materialer og konstruktionstyper afspejler ønsket om robusthed og fleksibilitet, hvilket er opnået ved at opføre et søjlebåret betonhus, hvor det er muligt med tiden at ny-indrette størsteparten af lokalerne uden at skulle ændre på hovedkonstruktionerne, føringerne eller facaden.

Kontaktperson
Lars Toksvig
+ 45 2720 0595
lt@plh.dk

I den høje stueetage er indgangsfacaden holdt i glas fra gulv til loft, og skolen åbnes mod den besøgende og forbipasserende, der kan se mezzaninetagens dynamiske studiemiljø. Som en dynamisk og skiftende del af facadeudtrykket ved hovedindgangen og som en intern- og ekstern formidling af højskolens aktiviteter, arbejder vi med at projicere skiftende levende billeder - såsom lysaviser, filmklip og reportager - op på fladerne bag glasfacaden, så hele indgangsstuefacaden fremstår som baggrunden til et News room.

Bygningens brugere og gæster kan benytte skolens store tagterrasse, hvor grønne klatreplanter vokser op ad den skrå facade og skaber sammen med bedenes træer og planter et fint, grønt gårdmiljø