CPH Lufthavn Tax Free

Inspirationsområder engagerer de rejsende

Kategori

Butikker

Sted

CPH Lufthavn

År

2012 - 2013

Status

Opført

Størrelse

3.900 m²

Kunde(r)

Gebr. Heinemann og Københavns Lufthavne A/S

PLH varetog projekteringen på den store ombygning af Tax Free butikkerne i Københavns Lufthavn, CPH. Den omfattende ombygning involverede i alt seks Tax Free butikker og skete i forbindelse med overgangen til en ny forpagterperiode. Af de seks butikker udgør Tax Free Main Store den absolut største med et areal på ca. 2.500 m² . Tax Free-butikkerne har gennemgået en omfattende ombygning, så indretningen nu er mere overskuelig og spækket med inspirationsområder, der sætter fokus på nye produkter og brands. Den største af de seks butikker har desuden et såkaldt ’Regionals Area’ med danske produkter.

Københavns Lufthavns salgs- og markedsdirektør Carsten Nørland udtalte i forbindelse med åbningen af det nye Tax Free ”Ambitionen er at engagere de rejsende, mens de shopper, og at give dem mulighed for både at se og føle de produkter, de køber.”

Ombygningen indeholder endvidere ny trolley automatik (håndbagagevogne), inddragelse af tilstødende nabolejemål (med bl.a. Pop-up Shops og Joe & the Juice) samt nybygning af butikker fordelt på T2, T3, bagageudleveringen, finger B og C. Butikkerne har været drevet af Gebr. Heinemann siden marts 2007. I 2012 indgik virksomheden en ny femårig forpagtningsaftale med Københavns Lufthavne efter en udbudsrunde hvor PLH bistod lufthavnen med evalueringen af indkomne tilbud. PLH har udført bygherrerådgivning og projektering for Københavns Lufthavne og varetaget styring, koordinering og byggeledelse både ifm ombygningerne af butikkernes ydre rammer for Københavns Lufthavne og ifm indretningen af butikkerne for Gebr. Heinemann. Ombygningerne blev udbudt i hovedentreprise.

Kontaktperson
Jan Sander Fredriksen
+ 45 2720 0550
jsf@plh.dk