Carlsberg Den Røde Lagerbygning

Transformation af ’Den Røde Lagerbygning’ til et moderne kontordomicil med respekt for facadernes symmetri og historiske udsmykning

Kategori

Erhverv

Sted

Carlsbergbyen, København

År

2015-2016

Status

Udviklingsprojekt

Størrelse

5.700 m²

Kunde(r)

Carlsberg Byen P/S

Den Røde lagerbygning ombygges og transformeres til et moderne kontordomicil med fokus på mødet mellem et historisk ydre og et lyst og arkitektonisk varieret kontormiljø.

Facadernes symmetri og historiske udsmykning opdateres med store vinduesflader. Vest gavlen mod Gl. Carlsberg Vej bevares, og en senere døråbning tilmures. Facader mod nord, syd og øst tilføres et nyt udtryk med en kombination af store panorama glaspartier, nye glaspartier i højformat og en udskiftning af de eksisterende sprossede vinduer.

Nordfacaden repareres og tilføres en ny samlet vindueskomposition omkring en ny dybtliggende hovedindgang og det store glasparti i tagkvisten.

Kontaktperson
Lars Toksvig
+ 45 2720 0595
lt@plh.dk

Taget åbnes flere steder for at sende dagslys ned i til kontorarealerne. Der etableres et stort glastag over det centrale atrium, der fordeler dagslys ned i bygningens indre. Hertil kommer to mindre glastage for hvert atrium, to i taget nedskårne haveanlæg og en række vinduesbånd med ovenlysvinduer langs skunken. Det nye tag efterisoleres og monteres med skiffer/eternitskiffer på et fast undertag.

Bygningens indre koncept indeholder et centralt atrium og 2 service-/toiletkerner. Stuen indeholder produktionskøkken for kantine. Mod nord i stueetagen indrettes der til erhverv, hvor 1. sal og 2. sal er indrettet med en kombination af lukkede kontorer, kontorlandskab og mødefaciliteter.