Bruun & Hjejle

Nørregade 21 - Gennemgribende renovering af historisk bygning

Kategori

Interiør design

Sted

København K

År

2009-2011

Status

Opført

Størrelse

8.100 m²

Kunde(r)

The Carlyle Group

Det karakteristiske ”Telefonhus” i Nørregade er renoveret og nyindrettet til domicil for advokatfirmaet Bruun & Hjejle.

I det nye kontormiljø spiller det moderne og klassiske sammen i lyse rum med historiske accenter fra husets mange bevaringsværdige detaljer. Renoveringen omfattede i alt 8.100 m² kontorarealer, der er omdannet til moderne og tidssvarende faciliteter. Bygningen fra 1900-09, der er tegnet af arkitekterne Fritz Koch og Jens Ingwersen, har en tyngde i både arkitektur og historie, der rummer fortællinger om byggeriet i starten af 1900-tallet og ikke mindst telefoniens udvikling.

Kontaktperson
Paulette Christophersen
+ 45 2464 7133
psc@plh.dk

Det nye advokatdomicil omfatter kontorområder inklusive interne møderum, VIP-møderum, bibliotek, receptionsområde og lounge samt sekundære faciliteter som toiletter/omklædningsrum med bad, arkiv og andre depoter. De oprindelige og kæmpemæssige stensøjler i kantinen er bevaret og står intakte med deres ornamentering, hvilket giver rummet en helt særlig karakter med mindelser om husets fortid. Lyse vægge og lofter sammen med en nedtonet og moderne møblering, fremhæver de markante søjler og understreger atmosfæren af ‘nyt og gammelt’, der lever sammen. Der blev etableret nye el- og IT installationer overalt samt ventilation.

PLH fungerede både som totalrådgiver for bygherren The Carlyle Group i forbindelse med den overordnede renovering, og som arkitektrådgiver for Bruun & Hjejle i forbindelse med selve indretningen af kontorerne i samarbejde med Sharon Fisher/Indretning & Produktdesign.

Forud for det endelige valg af ”Telefonhuset” stod PLH for bygningsanalyser af i alt 7 ejendomme som mulige domiciler for Bruun & Hjejle.