Boliger på Indiakaj

Ny boligbebyggelse med respekt for det omkringliggende kvarters skala

Kategori

Boliger

Sted

København

År

2011 - 2017

Status

Under opførelse

Størrelse

2.900 m²

Kunde(r)

Lars Kragh Consult & PLH

Den nye boligbebyggelse ”Boliger på Indiakaj” ligger i Københavns gamle Frihavn tæt på Kastellet og Langelinie. Området er kendetegnet ved frihavnens kompakte rødstensbygninger med skiferbeklædte saddeltage fra begyndelsen af 1900 tallet.

De nye huse er disponeret som to lange bygningskroppe og et med karakter af punkthus, indpasset i den eksisterende retvinklede byplan. Bygningerne indeholder i alt 23 lejligheder i forskellige størrelser, fordelt på tre etager og en tagetage. Husenes tagform er asymmetrisk og tilpasser sig nabobygningernes skala.

Kontaktperson
Eline Leiser
+ 45 2922 3751
ele@plh.dk

Facader og tagflader udføres i en kvalitet, farveholdning og tekstur, der respekterer den gamle frihavns bygninger. Tagflader er beklædt med skifer, mens facader er i røde teglsten i et glat, forbandt brud af felter med mønstermurværk. De omkringliggende huses mange fine murværksdetaljer genfindes i de nye huses facade bearbejdning. Murfladerne er brudt af store facadepartier og vinduer i egetræ samt altaner, der åbner lejlighederne mod by og havn og understreger bebyggelsens unikke beliggenhed