Det ny Rigsarkiv ligger på DSB’s gamle godsbaneterræn ved Kalvebod Brygge og indgår som et væsentligt by- og parkmæssigt element i den helhedsplan, der strækker sig fra Bernstorffsgade til Dybbølsbro. Rigsarkivet består af to højlagre udformet som store lukkede bygningskroppe, der ligger i forlængelse af hinanden og er sammenkoblet med den tidligere Godsterminal via en lav mellembygning. På taget af mellembygningen løber et langt bælte af varierede haverum, det såkaldte grønne strøg, der fungerer som et nyt offentligt og rekreativt indslag i byområdet. Arkivbygningernes meget regulære geometri og rene teglstensfacader er sat i relief af et grafisk mønster, der minder om stiliserede runer og løber i et skiftende mønster, som refererer til Rigsarkivets samling af historiske skrifter. Mønsteret forandrer sig over hele murfladen uden at gentage sig selv og uden rette vinkler, for at give et levende og foranderligt spil af lys og skygge. Det er et lignende mønster, der fungerer som bund for taghavens struktur med gennemskærende linjer i form af stier, bede og bænke. Indvendigt i Rigsarkivet dukker det grafiske element frem igen på linoleumsgulvene i de lange gange i kontorbygningen. De tunge og lukkede mure i beton- og teglsten har en væsentlig termisk funktion og medvirker til, at man kan opretholde et stabilt indeklima i magasinerne. Via taghaven opsamles regnvand i et reservoirlag til senere genbrug. Taghaven er lyd- og varmeisolerende, og afgiver en fugtighed, der effektivt regulerer temperaturen og sørger for et godt mikroklima. De nye bygninger rummer arkivalier svarende til omtrent 370 hyldekilometer fordelt på mobile kompaktreoler i gigantiske dimensioner og i topsikrede opbevaringsrum med klassificeret materiale. Det ny Rigsarkiv blev vundet i konkurrence som statens første OPP-projekt.