Konstrueret efter den skandinaviske arbejdskultur
Det nye kontordomicil er disponeret i 7 etager omkring et åbent, central atrium omgivet af møderum, uformelle caféer, arbejdslounges og stillerum, der faciliterer et socialt og levende arbejdsmiljø for 1500 ansatte. Denne synlige uformelle og sociale kultur er konstrueret efter den skandinaviske arbejdskultur, og huset får en klar og stærk identitet, der understøtter virksomhedens brand og skandinaviske rødder.
Warszawas nye landmærke
De lyse nuancer og naturlige materialer vil dominere interiøret, og hovedsædet i Warszawa vil have genkendelige afrundede hjørner og metalfacaden med vandrette linjer. Den centrale placering gør, at DSV’s bygning bliver det nye domicil i Warszawa, med transparente facader, som vil synliggøre aktiviteterne i huset. Det nye hus får derfor en meget fremtræden plads i gadebilledet og dens store hovedindgang har en meget inviterende fremtoning, der brander og eksponerer DSV som en arbejdsplads med et levende arbejdsmiljø, høj medarbejderpleje og en positiv worklife-balance. Indenfor understøtter et åbent workplace design forskellige arbejdsformer og sætter rammen for et socialt og levende arbejdsmiljø efter dansk forbillede med tæt samarbejde, fladt hierarki og korte beslutningsveje.